Mød Helena, vores nye filmproduktionselev!

Pr. 20/1-2020 har vi haft fornøjelsen af at byde velkommen til vores nye Film- og TV- produktionselev, Helena. Helena vil sideløbende med sin uddannelse på Medieskolerne i Viborg være i lære hos FORMAT.

Helene vil få den praktiske og operationelle erfaring med at producere video og film – herunder konceptudvikling og planlægning, udførelse af optagelser samt redigering og postproduktion -, der skal til for at fuldføre uddannelsen og blive en helstøbt og topprofessionel film- og videoekspert.

Helena kommer dog ikke uden erfaring og viden inden for film- og videoproduktion. Hun har i mange år interesseret sig for faget, og har siden hun var 14 år gammel lavet sine egne små film og videoer. Ydermere har Helena dygtiggjort sig på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft, hvor hun har produceret dokumentarfilm og opnået en stor anerkendelse og ros for sit arbejde. Det er derfor ikke en helt uerfaren film- og videoproducent, vi har fornøjelsen af at byde velkommen til FORMAT.

Helenas helt store passion inden for video og film er storytelling- og dokumentargenren, og det er også i de dybdegående fortællingsformer, at Helenas kompetencer vil bidrage positivt og komme til udtryk. Helena har et godt øje for interessante og vigtige budskaber og menneskelige fortællinger, og passer derfor rigtig godt ind i FORMATs visioner og målsætninger for, hvad der definerer stærk kommunikation. Selv udtaler Helena:

“Storytelling er grundstenen i enhver god film, og der er mange aspekter i spil, der alle bidrager til at lave gode film og videoer. Det er vigtigt at have en forståelse af alle aspekter i en video- og filmproduktion. Kreativitet er vigtigt for mig, og jeg ser kreativitet som et frirum, hvor der er plads til at eksperimentere og udfolde sine færdigheder. Jeg har altid gerne ville arbejde med mennesker, og det har jeg muligheden for hos FORMAT, hvor jeg har kontakt med kunder og samarbejdspartnere. Jeg kan godt lide at brainstorme og udvikle ideér og så komme ud og få det hele til at gå op i en højere enhed. Det synes jeg er mega fedt. De fleste filmopgaver er forskellige, og jeg kan godt lide den forskellighed, der ligger i arbejdet.”

Vi er superglade for at have Helena hos FORMAT, og hun passer rigtig godt ind i den kultur og den tankegang, vi arbejder med. Vores kunder og samarbejdspartnere har taget rigtig godt imod, og det forstår vi godt!

Vi ser frem til i fællesskab at løfte vores kompetencer til nye højder med en talentfuld video- og filmskaber som Helena.