Vi har udvidet vores kompetencer

Vi leverer kommunikationsydelser gennem audiovisuelle løsninger, og med vores seneste ansættelse af Daniel Brezani, der er uddannet multimediedesigner og passioneret motion designer, tilføjer vi nu et ekstra og værdifuldt element til vores kommunikationsydelser og videoproduktioner – nemlig motion graphics og animationsvideoer.

Motion graphics er en disciplin, der sætter grafiske elementer i bevægelse. Slagsiden ved motion graphics er dets evne til at formidle mere eller mindre komplekse budskaber på letforståelig manér. Motion graphics kan også integreres med traditionelle videooptagelser og hermed bidrage til et stærkere udtryk i design og samtidig styrke centrale budskaber i en video.

At vi har valgt at udvide vores kompetencer med motion graphics og animationsvideo på motion hænger sammen med, at vi mener, at motion graphics og animation et et vigtigt og værdifuldt redskab for vores kunder, der tit står med en kommunikativ udfordring i forhold til at kommunikere produkter, løsninger og forretningsmodeller på en simpel, hurtig og nede-på- jorden-agtig facon. Grundlæggende set er vores ambition at skabe audiovisuel kommunikation, fortællinger og sprede budskaber, der hjælper vores kunder i den rigtige retning, og her er produktionen af motion graphics og animation et helt naturligt add-on.

Tre centrale fordele ved produktion af motion graphics og animationsvideo:

1: Præcise budskaber og forståelig kommunikation.

Den helt store fordel ved motion graphics og animationer er de muligheder, mediet skaber, for at kommunikere præcist, skarpt og forståeligt – på kort tid. De bevægende illustrationer og den visuelle formidling skaber overblik og fastholder opmærksomheden på en unik måde. Vi anbefaler motion graphics når det kommer til eksempelvis:
• Præsentationer eller introduktioner af komplekse produkter inden for eksempelvis digitale ydelser eller tekniske og teknologiske produkter
• Hvis der skal kommunikeres en forretningsmodel eller virksomhedsstruktur.
• Hvis man skal vejlede kunder, medarbejdere eller samarbejdspartnere – som eksempelvis
explainer- eller how-to-videoer.

2: Motion graphics og animationer understøtter virksomhedens brand-identitet.

Hvilke associationer vil man gerne skabe, når folk skal forstå og eksponeres for ens forretning? De fleste vil nok mene, at man gerne vil efterlade et indtryk af, at man er nem at forstå og har styr på sine value propositions og den værdi, man tilbyder kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og andre interessenter. Som det også gør sig gældende med videoproduktion, så er motion graphics et rigtig stærk kommunikationværktøj, der kan styrke en virksomheds visuelle udtryk og forbedre kommunikation, identitet og markedspladsens forståelse af jer og jeres brand.

3: Man sparer tid på udførelse af optagelser.

Vi elsker at komme ud og filme hos vores kunder, men det kan være krævende at tilsidesætte tid og ressourcer til optagelserne. Det kræver selvsagt en god portion forståelse og indsigt at koge komplekse modeller, produkter og løsninger ned til korte og præcise budskaber. Det kræver et manuskript, et storyboard og en drejebog, der sikrer, at man har et godt grundlag at producere motion graphics og animationer ud fra. Men én af de fordele, der er ved motion graphics og animationer, er, at man undgår at skulle planlægge og igangsætte videooptagelser hos virksomheden. Produktionen af motion graphics og animationer foregår foran skærmene i postproduktions-rummet hos os.